Dikt: Fyrstikpikernes tog
Av Carl Jeppesen
Glæd jer af hjærtet, I, som vil vinde,
glæd jer, nu gryer den, frihedens dag,
Toget, I ser, er den nordiske kvinde,
vaagnet til kampen for arbejdets sag.
Flokket om fanen, modige, stærke,
bærer de frem mange tuseners krav.
Daarerne smiler, dog snart skal de mærke:
kræfter laa skjult i det blikstille hav.
Før man kun haandende talte om hende,
«kjønnet det svake», kun lidenskabslyst.
Længe nok lot hun sig haane og binde,
selv nu hun vover for likhed en dyst.
Og hun vil vinde; troen hun eier,
troen saa stærk paa sin ret og sit værd.
Intet i verden kan hindre den sejer,seiren,
som følger paa kvindernes færd.
Bleke er kinderne, troet det er kroppen,
øjet dog funkler, ej viljen er brudt;
glimtet af friheden frem kaldte troppen,
haabet er gjenfødt, tvilen er slut.
Frem nu mod maalet: velstand og lykke;
fremad til sejer, saa vækkede kjækt
ser vi nu tusinde kvinder fremrykke,
det varsler stort for den kommende slækt.
(Social-demokraten, 21/11 18891.)